Sult –Knuth Hamsun
I juli 1888 bosatte Knut Hamsun (1859-1952) sig i København. I et lejet loftsværelse skrev han de første sider til det, der siden blev til romanen Sult. Forarbejdet, et 29 sider langt fragment, blev samme år trykt anonymt i det radikale Ny Jord. Nordisk Tidsskrift for Literatur, Videnskab og Kunst, og teksten indgik senere i revideret form i anden del af den bog, der grundlagde Hamsuns berømmelse. Sult udkom i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København. Romanen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læse uden at få mærker af det.
Med Sult fik Hamsun sit store gennembrud og placerede sig som en central figur i den moderne skandinaviske opbrudslitteratur, der i stedet for 1880’ernes sociale realisme introducerede en ny psykologisk digtning med vægt på det ubevidste sjæleliv. Sult er et af den moderne romans første hovedværker, og dens fortælleteknik, dens stream of consciouness og dekonstruktion af plottet er symptomatisk for romanens formhistorie i det 20. århundrede. Tekstudgivelse og noter ved Elizabeth Blicher, Efterskrift ved Peer E. Sørensen og Jesper Gehlert Nielsen.
I juli 1888 bosatte Knut Hamsun (1859-1952) sig i København. I et lejet loftsværelse skrev han de første sider til det, der siden blev til romanen Sult. Forarbejdet, et 29 sider langt fragment, blev samme år trykt anonymt i det radikale Ny Jord. Nordisk Tidsskrift for Literatur, Videnskab og Kunst, og teksten indgik senere i revideret form i anden del af den bog, der grundlagde Hamsuns berømmelse. Sult udkom i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København. Romanen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læse uden at få mærker af det.
Med Sult fik Hamsun sit store gennembrud og placerede sig som en central figur i den moderne skandinaviske opbrudslitteratur, der i stedet for 1880’ernes sociale realisme introducerede en ny psykologisk digtning med vægt på det ubevidste sjæleliv. Sult er et af den moderne romans første hovedværker, og dens fortælleteknik, dens stream of consciouness og dekonstruktion af plottet er symptomatisk for romanens formhistorie i det 20. århundrede. Tekstudgivelse og noter ved Elizabeth Blicher, Efterskrift ved Peer E. Sørensen og Jesper Gehlert Nielsen.
I juli 1888 bosatte Knut Hamsun (1859-1952) sig i København. I et lejet loftsværelse skrev han de første sider til det, der siden blev til romanen Sult. Forarbejdet, et 29 sider langt fragment, blev samme år trykt anonymt i det radikale Ny Jord. Nordisk Tidsskrift for Literatur, Videnskab og Kunst, og teksten indgik senere i revideret form i anden del af den bog, der grundlagde Hamsuns berømmelse. Sult udkom i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København. Romanen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læse uden at få mærker af det.
Med Sult fik Hamsun sit store gennembrud og placerede sig som en central figur i den moderne skandinaviske opbrudslitteratur, der i stedet for 1880’ernes sociale realisme introducerede en ny psykologisk digtning med vægt på det ubevidste sjæleliv. Sult er et af den moderne romans første hovedværker, og dens fortælleteknik, dens stream of consciouness og dekonstruktion af plottet er symptomatisk for romanens formhistorie i det 20. århundrede. Tekstudgivelse og noter ved Elizabeth Blicher, Efterskrift ved Peer E. Sørensen og Jesper Gehlert Nielsen.
