Sauna –Mads Ananda Lodahl
Man kan genrebestemme ’Sauna’ til mange genrer, men det allerbedste ved den, er at den ikke lader sig indfange af én genre eller en særlig tematisering. I en kontekst, der handler om transkønnethed og (arbejds-)livet i en homosauna for mænd, overskrider bogen alle mulige indhegnende bokse, og den gør det så lige dele præcist og nænsomt, at det alment menneskelige og genkendelige er en blød og holdende favn at læne sig i.
Sauna har, hvad enhver ungdomsroman kan ønske sig at indeholde - kærlighed, vrede, ømhed, relationer, forelskelse, frustration, identitetssøgen, sanselighed, sex, normkritik, grænsesætning, længsel, famlen, skrøbelighed, determination, hjertekvaler, ensomhed, natur, begær og forbundethed.
Sauna leverer kritik af alt det, vi både på samfundsniveau og med hinanden gør, når vi automatiseret tildeler hinanden roller og betegnelser for, hvem og hvordan man kan være. Også de tildelinger, der gives med gode intentioner. ”Universet har stået og udvidet sig i milliarder af år, så hvordan skulle jeg insistere på, at alting skulle forblive, som det var og alle drenge skulle være ens? Skulle jeg måske have sat mig op mod universet?” (s.29)
Jeg-fortællerens forbundethed og tilknytning rækker udover det antropocæne – som et selvfølgeligt spor har han en følelse af omsorgsfuld forbundethed med planeten. Hans øko seksualitet og sex i- og med naturen, giver naturforbundethed nye sanselige lag ”…alle de tanker, der hvirvlede omkring inde i mig. Den ny verden. En ny kærlighed. Nye mennesker med nye kroppe, der ikke kendte forskel på køn eller race eller art. Dyr, fugle, fisk og mineraler. Træer. Ferskvand og saltvand. Alting var kærlighed. Alting var begær” (s.105)
Sauna er på papiret smal, men favner bredt med sine fine beskrivelser af sanselighed, relationer og forskellige former for forbundethed. Det er en rørende, klog og velskrevet bog, man ikke vidste, man manglede. Den nænsomhed og ordentlighed, jeg-fortælleren er til stede med i verden (side om side med vreden og destruktivitet) kan man kan tage med sig videre. En lille smule frisat, inspireret og med lyst til mange flere skovture.
Solveig Roepstorf
Psykolog og relationel biologisk traumeterapeut.
Man kan genrebestemme ’Sauna’ til mange genrer, men det allerbedste ved den, er at den ikke lader sig indfange af én genre eller en særlig tematisering. I en kontekst, der handler om transkønnethed og (arbejds-)livet i en homosauna for mænd, overskrider bogen alle mulige indhegnende bokse, og den gør det så lige dele præcist og nænsomt, at det alment menneskelige og genkendelige er en blød og holdende favn at læne sig i.
Sauna har, hvad enhver ungdomsroman kan ønske sig at indeholde - kærlighed, vrede, ømhed, relationer, forelskelse, frustration, identitetssøgen, sanselighed, sex, normkritik, grænsesætning, længsel, famlen, skrøbelighed, determination, hjertekvaler, ensomhed, natur, begær og forbundethed.
Sauna leverer kritik af alt det, vi både på samfundsniveau og med hinanden gør, når vi automatiseret tildeler hinanden roller og betegnelser for, hvem og hvordan man kan være. Også de tildelinger, der gives med gode intentioner. ”Universet har stået og udvidet sig i milliarder af år, så hvordan skulle jeg insistere på, at alting skulle forblive, som det var og alle drenge skulle være ens? Skulle jeg måske have sat mig op mod universet?” (s.29)
Jeg-fortællerens forbundethed og tilknytning rækker udover det antropocæne – som et selvfølgeligt spor har han en følelse af omsorgsfuld forbundethed med planeten. Hans øko seksualitet og sex i- og med naturen, giver naturforbundethed nye sanselige lag ”…alle de tanker, der hvirvlede omkring inde i mig. Den ny verden. En ny kærlighed. Nye mennesker med nye kroppe, der ikke kendte forskel på køn eller race eller art. Dyr, fugle, fisk og mineraler. Træer. Ferskvand og saltvand. Alting var kærlighed. Alting var begær” (s.105)
Sauna er på papiret smal, men favner bredt med sine fine beskrivelser af sanselighed, relationer og forskellige former for forbundethed. Det er en rørende, klog og velskrevet bog, man ikke vidste, man manglede. Den nænsomhed og ordentlighed, jeg-fortælleren er til stede med i verden (side om side med vreden og destruktivitet) kan man kan tage med sig videre. En lille smule frisat, inspireret og med lyst til mange flere skovture.
Solveig Roepstorf
Psykolog og relationel biologisk traumeterapeut.
Man kan genrebestemme ’Sauna’ til mange genrer, men det allerbedste ved den, er at den ikke lader sig indfange af én genre eller en særlig tematisering. I en kontekst, der handler om transkønnethed og (arbejds-)livet i en homosauna for mænd, overskrider bogen alle mulige indhegnende bokse, og den gør det så lige dele præcist og nænsomt, at det alment menneskelige og genkendelige er en blød og holdende favn at læne sig i.
Sauna har, hvad enhver ungdomsroman kan ønske sig at indeholde - kærlighed, vrede, ømhed, relationer, forelskelse, frustration, identitetssøgen, sanselighed, sex, normkritik, grænsesætning, længsel, famlen, skrøbelighed, determination, hjertekvaler, ensomhed, natur, begær og forbundethed.
Sauna leverer kritik af alt det, vi både på samfundsniveau og med hinanden gør, når vi automatiseret tildeler hinanden roller og betegnelser for, hvem og hvordan man kan være. Også de tildelinger, der gives med gode intentioner. ”Universet har stået og udvidet sig i milliarder af år, så hvordan skulle jeg insistere på, at alting skulle forblive, som det var og alle drenge skulle være ens? Skulle jeg måske have sat mig op mod universet?” (s.29)
Jeg-fortællerens forbundethed og tilknytning rækker udover det antropocæne – som et selvfølgeligt spor har han en følelse af omsorgsfuld forbundethed med planeten. Hans øko seksualitet og sex i- og med naturen, giver naturforbundethed nye sanselige lag ”…alle de tanker, der hvirvlede omkring inde i mig. Den ny verden. En ny kærlighed. Nye mennesker med nye kroppe, der ikke kendte forskel på køn eller race eller art. Dyr, fugle, fisk og mineraler. Træer. Ferskvand og saltvand. Alting var kærlighed. Alting var begær” (s.105)
Sauna er på papiret smal, men favner bredt med sine fine beskrivelser af sanselighed, relationer og forskellige former for forbundethed. Det er en rørende, klog og velskrevet bog, man ikke vidste, man manglede. Den nænsomhed og ordentlighed, jeg-fortælleren er til stede med i verden (side om side med vreden og destruktivitet) kan man kan tage med sig videre. En lille smule frisat, inspireret og med lyst til mange flere skovture.
Solveig Roepstorf
Psykolog og relationel biologisk traumeterapeut.
