Kanelbutikkerne – Bruno Schulz
Kanelbutikkerne af Bruno Schulz er en af de mest læste og hyldede litterære klassikere i den polske litteratur og i det 20. århundredes europæiske litteratur i det hele taget.
Historien om en lille families liv i byen Drohobytj i Polen er fortalt af familiens søn Józef, men hans far og farens mystiske og besynderlige indfald er omdrejningspunkt for både bogen og familiens hverdag.
Sproget i Kanelbutikkerne er vidunderligt og helt sit eget. Det snirkler sig af sted, overdådigt og parfumeret og farverigt, og medvirker til romanens sprudlende flor af sanseindtryk. Når Józefs far slår hul i taget og lokker fugle fra nær og fjern til at bo på deres loft, når han kravler langs væggene som en kakerlak, og når Józef selv løber på skovens snedækkede stier i skumringstimen med overmenneskeligt lange og hurtige skridt, så tilfører det finurlige og let magiske ved de ting noget til Kanelbutikkerne, som får læseren til at synke ned i en fløjlsblød og dunkel stemning og en følelse af at befinde sig i en verden af i går. En verden, hvor de fysiske rammer ikke satte en stopper for alt det smukke, og hvor lidt mere kunne lade sig gøre.