En sang man kan græde til – Alberte Winding

Saskia er 42 år og er taget til New York med sin mikrofon for at lave et lydkunstprojekt. Men mest er hun rejst, fordi hun er midt i en eksistentiel krise. Hendes forhold er gået i stykker, og den rolle i livet, hun troede, hun skulle have som mor, er ved at smuldre. 

I den myldrende storby møder hun danske Asta og en lille gruppe af hendes venner, og Saskia bliver både suget ind i deres venskab og falder uden for gruppen. Med mikrofonen i hånden går hun gennem byen og møder fremmede, der fortæller om alder, forældreskab. Med korte nedslag erindrer hun barndommen og sin mors mørke og sårbarhed i sin optagethed af, hvad det vil sige at være mor og ikke være mor.