Stine Kirkegaard, der har adskillige års erfaring fra restaurationsbranchen, kommer ud af en madelskende familie. Hun startede Easy Peacy som et hobbyprojekt og solgte hjemmelavet mad fra sin lejlighed i København under Corona-pandemien i 2021.
Siden da er det gået stærkt. Det lille køkken er skiftet ud med et industrikøkken, og efter et halvt år fik Ida Ravn ansvar for virksomhedens kreative ledelse, som binder kunst, billeder og video sammen med maden. Det stærke visuelle udtryk har i ligeså høj grad som den uhøjtidelige tilgang til maden været med at gøre Easy Peacy til det, det er i dag. Easy Peacy tilbyder frokostordninger, catering og leverer mad til store og små events for især modebranchen.