Den første dag – Esther Leuran
En søndag i juli 2022 gik en psykisk syg mand ind i storcenteret Fields på Amager og dræbte tre mennesker. Et af ofrene var Esther Leurans 17-årige søn, som passede sit arbejde i en biograf.
Den første dag strækker sig over 536 dage med en sorg, der fylder alt. Hver dag er ny, og hver dag er den samme. Der er dage, hvor savnet lammer kroppen og sætter alting i stå, dage med identitetstab og fremtidslede og dage, hvor smerten kun kan holdes i ave ved at bygge et nyt køkken.
Et vigtigt, usentimentalt og indsigtsfuldt vidnesbyrd om sorg, og den følelse af ensomhed, afmagt og isolation, som alle sørgende rammes af. Det er en bog om et personligt tab og et kollektivt traume, om at føle sig som offer for et udpint psykiatrisk system og blive grebet af sine medmennesker. Og først og fremmest er det en bog om kærlighed, fællesskab og kraften ved at give sorgen et sprog.
En søndag i juli 2022 gik en psykisk syg mand ind i storcenteret Fields på Amager og dræbte tre mennesker. Et af ofrene var Esther Leurans 17-årige søn, som passede sit arbejde i en biograf.
Den første dag strækker sig over 536 dage med en sorg, der fylder alt. Hver dag er ny, og hver dag er den samme. Der er dage, hvor savnet lammer kroppen og sætter alting i stå, dage med identitetstab og fremtidslede og dage, hvor smerten kun kan holdes i ave ved at bygge et nyt køkken.
Et vigtigt, usentimentalt og indsigtsfuldt vidnesbyrd om sorg, og den følelse af ensomhed, afmagt og isolation, som alle sørgende rammes af. Det er en bog om et personligt tab og et kollektivt traume, om at føle sig som offer for et udpint psykiatrisk system og blive grebet af sine medmennesker. Og først og fremmest er det en bog om kærlighed, fællesskab og kraften ved at give sorgen et sprog.
En søndag i juli 2022 gik en psykisk syg mand ind i storcenteret Fields på Amager og dræbte tre mennesker. Et af ofrene var Esther Leurans 17-årige søn, som passede sit arbejde i en biograf.
Den første dag strækker sig over 536 dage med en sorg, der fylder alt. Hver dag er ny, og hver dag er den samme. Der er dage, hvor savnet lammer kroppen og sætter alting i stå, dage med identitetstab og fremtidslede og dage, hvor smerten kun kan holdes i ave ved at bygge et nyt køkken.
Et vigtigt, usentimentalt og indsigtsfuldt vidnesbyrd om sorg, og den følelse af ensomhed, afmagt og isolation, som alle sørgende rammes af. Det er en bog om et personligt tab og et kollektivt traume, om at føle sig som offer for et udpint psykiatrisk system og blive grebet af sine medmennesker. Og først og fremmest er det en bog om kærlighed, fællesskab og kraften ved at give sorgen et sprog.
