Billede 1 af 1
Billede 1 af 1
Billede 1 af 1
Billede 1 af 1
Døde kvinder sladrer ikke fokuserer på drabene på fire kvindelige sexarbejdere på Vesterbro i 1980’erne. Tre ud af fire er ’cold cases’, men hensigten er ikke at opklare sagerne. Derimod handler det om at beskrive disse kvindelige ofres liv frem til drabstidspunktet; at beskrive dem som kvinder med liv og drømme, før de endte som stofbrugere og sexarbejdere og til sidst slået ihjel. Det er for at give kvinderne en stemme og at give dem det sidste ord.
Bogen begynder på Vesterbro, men slutter i USA med drabene på unge sexarbejdere i Gilgo Beach, som heller ikke blev efterforsket seriøst, da kvinderne forsvandt. Sagerne er endnu et eksempel på datidens generelle syn på sexarbejdere, men også hvordan der heller ikke er tale om en fjern fortid.
I disse sager har nye DNA-metoder imidlertid givet et gennembrud i opklaringen, som det også skete i den danske drabssag om Hanne With, hvor morderens DNA til sidst afslørede ham. Så måske sladrer døde kvinder alligevel.
Døde kvinder sladrer ikke fokuserer på drabene på fire kvindelige sexarbejdere på Vesterbro i 1980’erne. Tre ud af fire er ’cold cases’, men hensigten er ikke at opklare sagerne. Derimod handler det om at beskrive disse kvindelige ofres liv frem til drabstidspunktet; at beskrive dem som kvinder med liv og drømme, før de endte som stofbrugere og sexarbejdere og til sidst slået ihjel. Det er for at give kvinderne en stemme og at give dem det sidste ord.
Bogen begynder på Vesterbro, men slutter i USA med drabene på unge sexarbejdere i Gilgo Beach, som heller ikke blev efterforsket seriøst, da kvinderne forsvandt. Sagerne er endnu et eksempel på datidens generelle syn på sexarbejdere, men også hvordan der heller ikke er tale om en fjern fortid.
I disse sager har nye DNA-metoder imidlertid givet et gennembrud i opklaringen, som det også skete i den danske drabssag om Hanne With, hvor morderens DNA til sidst afslørede ham. Så måske sladrer døde kvinder alligevel.
