Albert Camus` roman ‘Det første menneske’ handler om en person, der har mistet sig selv, han er blevet forkert, for selvfikseret. Derfor begynder han at opsøge sin barndom, hvor han levede sandt. Og gennem en rejse tilbage til Algeriet og tilbage i sine erindringer finder han en sand udgave af sig selv og en ny begyndelse. Hos Camus kan barnet lære det voksne menneske sansningsintensitet. Når livet er absurd, opleves alting som kulisser, men et menneske er ikke en kulisse, havet er ikke en kulisse. Virkeligheden er et intenst nærvær, sådan som barnet oplever det. Både i havet og i fodbold og under solen lærer man at underordne sig til fordel for en skønhed uden for en, som er mere en selv, end man selv er. Hovedpersonen begynder igen at opleve en fælles og opløftende kærlighed i tingene og verden. Så hvis du mangler begyndelse, så omgiv dig med den her bog.
John Toldsted
Lærer på Det Frie Gymnasium I København.
Jeg har som leder af Joannahuset valgt Ahmad Mahmouds bog ‘Sort land’, fordi det er en vigtig og modig bog. Ahmad giver læseren et indblik i et liv med systematisk og grov vold og en voldsparathed i familien, som er ubegribelig. Ahmad bryder et stort tabu - vi ved, hvor svært det er for børn og unge at fortælle om vold i nære relationer. Særligt kan det være svært for drenge at række ud efter hjælp og tale om vold. I Joannahuset har hvert andet barn, vi tager imod, været udsat for en form for vold. Vi håber, at unge kan spejle sig i Ahmads mod til at bryde ud af et sort familiemønster og tale om store tabuer. Og vi håber, at voksne vil læse bogen og blive klogere på, hvor meget mod det kræver af børn at afsløre sin families voldsmønstre.
Jette Wilhelmsen
Leder og stifter af Johannahuset.
De fleste unge har prøvet at slå op eller at blive slået op med. Men ikke af deres forældre. Så hvad gør man med sine iturevne følelser, når man enten er blevet forladt eller selv efter mange svære overvejelser vælger at forlade den ene af sine forældre? Det findes der ingen guides til i ungdomsbladene. Men det har Caroline Thrane heldigvis haft mod til at skrive en bog om, som jo ikke løser problemet, men som virker som litterære lindringer for den, hvis hjerte er blevet knust af det menneske, der som det mest naturlige burde elske én livet igennem. Åh, at få at vide, at man - på trods af tvivl og stort besvær - stadig er værd at elske.
Christian Hjortkjær
Højskolelærer og forfatter til en række bøger i krydsfeltet mellem teologi, sociologi, psykoanalytisk teori og eksistensfilosofi.
Bogen er kort, meditativ at læse, den handler om livets tilfældigheder og om barndomserindringer, og den kan minde os om at lægge mærke til det konkrete, det nære, at være i mindet om katten, om tilfældigheder og alt det, vi ikke forstår. Jeg tror, at det kan lindre mistrivsel at være i det, der ikke er til at forstå og alligevel leve livet i tillid til, at det nok går. Og så er jeg selv vokset op med en kat, som jeg lærte meget af. Min kat, Josefine, var helt sin egen og meget selvstændig, og det drømte jeg om at blive.
Lene Tanggaard
Cand. Psych., Ph.d., Rektor på Designskolen i Kolding og professor på Aalborg Universitet.
Man kan genrebestemme ’Sauna’ til mange genrer, men det allerbedste ved den, er at den ikke lader sig indfange af én genre eller en særlig tematisering. I en kontekst, der handler om transkønnethed og (arbejds-)livet i en homosauna for mænd, overskrider bogen alle mulige indhegnende bokse, og den gør det så lige dele præcist og nænsomt, at det alment menneskelige og genkendelige er en blød og holdende favn at læne sig i.
Sauna har, hvad enhver ungdomsroman kan ønske sig at indeholde - kærlighed, vrede, ømhed, relationer, forelskelse, frustration, identitetssøgen, sanselighed, sex, normkritik, grænsesætning, længsel, famlen, skrøbelighed, determination, hjertekvaler, ensomhed, natur, begær og forbundethed.
Sauna leverer kritik af alt det, vi både på samfundsniveau og med hinanden gør, når vi automatiseret tildeler hinanden roller og betegnelser for, hvem og hvordan man kan være. Også de tildelinger, der gives med gode intentioner. ”Universet har stået og udvidet sig i milliarder af år, så hvordan skulle jeg insistere på, at alting skulle forblive, som det var og alle drenge skulle være ens? Skulle jeg måske have sat mig op mod universet?” (s.29)
Jeg-fortællerens forbundethed og tilknytning rækker udover det antropocæne – som et selvfølgeligt spor har han en følelse af omsorgsfuld forbundethed med planeten. Hans øko seksualitet og sex i- og med naturen, giver naturforbundethed nye sanselige lag ”…alle de tanker, der hvirvlede omkring inde i mig. Den ny verden. En ny kærlighed. Nye mennesker med nye kroppe, der ikke kendte forskel på køn eller race eller art. Dyr, fugle, fisk og mineraler. Træer. Ferskvand og saltvand. Alting var kærlighed. Alting var begær” (s.105)
Sauna er på papiret smal, men favner bredt med sine fine beskrivelser af sanselighed, relationer og forskellige former for forbundethed. Det er en rørende, klog og velskrevet bog, man ikke vidste, man manglede. Den nænsomhed og ordentlighed, jeg-fortælleren er til stede med i verden (side om side med vreden og destruktivitet) kan man kan tage med sig videre. En lille smule frisat, inspireret og med lyst til mange flere skovture.
Solveig Roepstorf
Psykolog og relationel biologisk traumeterapeut.
