Kaia Hjøllund spiller dybfølt blues på Fredag

Dato

Det er ærligheden og ægtheden, der er i centrum, når Kaia Hjøllund går på scenen. Med guitaren i hånden, og en hel del på hjertet, bevæger hun sig gennem et blues-univers, med god inspiration fra både country og original gospel.
Udtrykket er følsomt og intimt, men bliver aldrig patetisk. Sangene rummer altid en styrke og en stolthed, på trods af det ofte mørke tekstunivers.
Vokalen er på én gang rå og virtuos, og bevæger sig ubesværet fra at være luftig og mild, til at være stærk, grynet og skarp.
Denne aften optræder hun akkompagneret af guitarist Emil Lundbak.

Please follow and like us: