Legenden om juleroserne

Selma Lagerlöf

Pris

150

Pris med medlemskort

100

Det er næppe for meget at sige, at Selma Lagerlöf er en af Sveriges største forfattere nogensinde. Hendes sprog er uforligneligt, og hendes fortællinger er både tankevækkende og bevægende.

Langt ude i Göinge skoven bor en fredløs røver med sin familie. En dag kommer røvermor forbi Öved kloster, hvis stolthed er klosterhaven. Røvermor synes ikke, den er noget særligt, og hun forklarer Abbed Hans, at skoven hvert år til jul bliver forvandlet til den mest pragtfulde have, der overgår alt andet. Næste jul besøger abbeden og en lægbroder skoven og overværer ganske rigtigt, at den forvandles til et paradis. Men den jordbundne lægbroder nægter at tro sine egne sanser og ødelægger miraklet med sin tvivl og vrede.

Natur og tro spiller en stor rolle i hele Selma Lagerlöfs forfatterskab. Denne legende er en slags lignelse, der viser, hvordan menneskets smålighed, stædighed og frygt kan stå i vejen for indsigt, oplevelser og storhed. Desuden er historien så smukt skrevet, at Deres udsendte boghandler ikke kan lade være med at græde, hver gang, hun læser den.

Bogen er illustreret med Esben Hanefelt Kristensens karakteristiske, pointillistiske tegninger.

 

Please follow and like us: