Kvinder uden mænd

Shahrnush Parsipur

Pris

200

Pris med medlemskort

150

Månedens bog i Tranquebar.

Du har helt sikkert aldrig læst en bog, der ligner denne!

 Kvinder uden mænd er en kultklassiker i Iran og blev udgivet første gang i 1989. Den har været sortlistet lige siden, og forfatteren har siddet i fængsel i flere omgange.

 Handlingen foregår i og omkring Teheran og kredser om fem forskellige kvinder og deres liv. Så langt lyder det jo meget normalt. Men den første kvinde, vi møder, ønsker ikke andet end at være et træ, så hun planter sig selv i haven. En anden kvinde begår selvmord, men genopstår og kan nu læse folks tanker. Mere skal ikke afsløres her. Det lyder og er temmelig udkokset, men det giver alligevel god mening. Alle kvinderne forsøger at leve et liv, hvor de ikke er afhængige af mænd, og så må de tage alternative midler i brug for at skabe deres egen virkelighed.

 Grundlæggende handler fortællingerne om kvinders vilkår i et ekstremt patriarkalsk og undertrykkende samfund. De mange magiske og overnaturlige indslag trækker direkte spor til Tusind og én nats eventyr. Hvis Jane Austen havde været på syre og havde fået et barn med Ib Michael, kunne det måske ligne denne lille bog.

 Bogen er udgivet i Gyldendals smukke Skala-serie for klassikere fra det tyvende århundrede.

Please follow and like us: