Bonjour Tristesse

Francoise Sagan

Pris

150

Pris med medlemskort

100

Månedens bog er en fransk klassiker, der udkom i 1954.

Forfatteren var kun 18 år, da hun skrev den. Bogen vakte stor skandale på grund af de dristige skildringer af seksualitet og dekadence og en illusionsløs ungdom.

Hovedpersonen er den 17-årige Cécile holder ferie med sin far og hans unge elskerinde i et skønt hus ved Rivieraen. Cécile nyder livet med sin ubekymrede og ansvarsløse far, der giver hende meget frie tøjler. Hun bader og sejler og kysser en ung studerende, som hun næsten er forelsket i.

 Men en dag dukker hendes afdøde mors veninde op, og så får piben en anden lyd. Pludselig vil faren have hende til at læse lektier og opføre sig ordentligt. Cécile er skarpsindig og gennemskuer hurtigt de voksnes motiver og begær. Hun iværksætter en snedig plan, der skal sikre hende sin fortsatte frihed.

Cécile manipulerer hensynsløst med dem alle uden at tænke på de andres følelser. Hendes plan lykkes, men med fatale konsekvenser, som hun ikke havde forestillet sig.

 Det er en på en gang smuk, trist og kynisk bog, og skildringerne af det lade og dekadente velhaverliv ved Rivieraen er uovertrufne. Cécile er en egoistisk hovedperson, men trods alt også elskelig.

 

Please follow and like us: