Tangos Conversos / Marcelo Sanjurjo (Ar)

Dato

13/02/2015

Klokken

17.00

Pris

100

Pris med medlemskort

Tranquebar har været heldig og har fået kontakt til Marcelo Sanjurjo, en argentinsk guitarist, pianist og sanger mens han er på Europaturné. Han vil i Tranquebar opføre sin forestilling “Tangos Conversos”, som har været nomineret til en af Argentinas fineste musikpriser, “Estrella de Mar” i 2012/13. “Tangos Conversos” er et ordspil på spansk der både antyder at tangoerne er konverterede til hans piano-soloperformance, men også at det er tango med vers, altså sungne. Marcelo sammenfletter egne og klassiske tangoer og indføjer egne og andres tekster og digte, som for eksempel poeterne Raúl González Tuñón, Juan Gelman, Ricardo Arriagada, Roberto Juarroz og Paco Urondo. Siden 2010 har Marcelo turneret med denne one-man forestilling rundt i flere vigtige byer i Argentina som Mar del Plata, Hovedstaden Buenos Aires, Rosario, La Plata, Ayacuyo, Costa del Este og  Mar de Ajó. Han har for nylig præsenteret den i de Europæiske byer Paris og Grenoble. Og nu for første gang i Danmark…..

Marcelo Sanjurjo: piano og vokal

Billetter i forsalg i butikken eller reservation på 33125512