Stephan Grabowski i samtale med Carsten Jensen

Dato

22/09/2021

Klokken

19:00

Pris

50

Pris med medlemskort

0

Kom og mød Stephan Grabowski – sangskriver, trommeslager, sanger, producer og arrangør. Han har tidligere arbejdet internationalt med musikere og producere i bl.a Mumbai, London, Addis Abbeba og Islamabad. Herhjemme har han arbejdet med musikere som Lars H.U.G. og Love Shop, og har også udgivet en række soloalbums.

Engle i mit cockpit er en dybt personlig beretning om at bygge musikalske broer mellem mennesker på tværs af kulturer og sprogbarrierer. Om, hvordan man som musiker træder ud af sin komfortzone og indånder den musik, som 75 procent af verdens befolkning lytter til. Om musikkens uovertrufne, kommunikative kraft.

Denne aften har Stephan Grabowski journalist, forfatter og debattør Carsten Jensen med på scenen. Det bliver en aften om musik, politik og om at bygge broer mellem mennesker, og ikke mindst om hvordan musikken kan være med til at åbne døre, øjne og hjerter.

Dør og bar åbner 18:30

Arrangementet varer fra 19 til 20. Der er bagefter mulighed for at blive hængende i baren og nyde en drink.

Vi skal se et gyldigt corona-pas ved indgangen.

Billetter via balletto lige HER. Er du medlem, anvender du din kode ved bestilling af medlemsbillet.