Spansksproget litteraturfestival præsenterer

Dato

26/09/2019

Klokken

18 til 21

Pris

Fri entré

Pris med medlemskort

Aftenen indledes kl. 18 med Jan Gustafssons præsentation af sin roman om Cuba  Stille flyder Havanas gader

Den chilenske forfatter Carla Guelfenbein, den spanske forfatter, Javier Cercas og fra Baskerlandet forfatteren Katixa Agirre.

De tre forfattere er de højaktuelle i Danmark netop i september måned, hvor Cercas’ BedragerenGuelfenbeins Borte iblandt os, og Agirres Mens vi venter på opklaring udkommer på dansk.

Cercas og Gulfenbein forfattere foreligger i forvejen på dansk med to værker, for Guelfenbeins vedkommende Kvinden i mi liv og At svømme nøgen og for Cercas’ vedkommende med Salamis’ Soldater og Lysets hastighed. Agirre’s roman Mens vi venter på opklaring er hendes første roman, der er oversat til dansk.

 Forfatterne vil være i landet de dage festivallen varer, og det vil være muligt at møde dem i Tranquebar enten på engelsk eller med tolk på spansk.

Deres danske oversættere vil være i Tranquebar den aften.

Carla Guelfenbein

Carla Guelfenbein er en af Chiles mest læste forfattere, hun er oversat til en lang række sprog og hun modtog i 2015 den prestigefyldt Alfaguara romanpris, for romanen, Borte iblandt os, der netop er udkommet på dansk. Romanen er en forunderlig fortælling, der knytter en række menneskers skæbner sammen rundt om en hovedperson, Vera Sigall, der fra bogens begyndelse ligger i koma på hospitalet efter et fald ned ad trappen i sit hjem indtil hun mod bogens slutning dør. Vera Sigall er en mystisk, ekstrem intelligent forfatter med kultstatus både i Chile og i Europa og fælles for de tre centrale personer omkring hende er, at de alle er bundet til hende i en dyb fascination og for den enes vedkommende af et dybt og problematisk kærlighedsforhold. Samtidig er bogen bygget op om en krimigåde. Faldt Vera Sigall ned ad trappen af sig selv, eller blev hun skubbet ned? Det er en fortælling, der strækker sig over et helt liv, fra Vera Sigall som lille jødisk pige er på flugt sammen med sine forældre fra pogromerne i Ukraine til hun dør som en gammel kvinde på hospitalet i Chile.  Bogen udspiller sig i blandt andet i Chile, Frankrig, Schweiz, USA, hvor de forskellige centrale personer lever i perioder af deres liv. Bogens tre hovedpersoner rundt om Vera Sigall har fra begyndelsen intet med hinanden at gøre, og bogen er bygget op, således, at deres historier fortælles på skift og efterhånden som bogen skrider frem, bliver afstanden mellem dem mindre og mindre og forbindelserne mellem dem tættere og tættere, indtil de forenes i en fælles historie.

 

Javier Cercas

Cercas er en af Spaniens største forfattere og en af de mest markante i Europa. Hans roman, Bedrageren er en dybt fascinerende bog, som Cercas selv kalder en roman uden fiktion, gennemsyret af fiktion. Og det er er, hvad det er. Romanens hovedperson er en mand, Marco, der stadig lever og nu er næsten hundrede år gammel. Han har udgivet sig dels for kæmper i den spanske borgerkrig, dels som modstandsmand under francostyret og mest af alt som overlevende fra den nazistiske koncentrationslejre. Især i egenskab af det sidste har han holdt et hav af foredrag i skoler, på gymnasier, på universiteter mm, han har artikler, givet interviews, optrådt i radio og fjernsyn, og er blevet dekoreret med den højeste civile udmærkelse i Spanien – men afsløres så som en løgner og bedrager. Cercas skildrer Marcos liv sandfærdigt – uden fiktion, men Marcos liv er én stor fiktion. Undervejs rejser Cercas en mængde problemstillinger at litterær, etisk, filosofisk og mytisk art. Her mobiliseres forfatter som Cervantes, Dickens, Truman Capote m fl. Her refereres til filosoffer son Voltaire, Kant, Nietzsche m.fl. Her rejses myter som Narcissus, Ikaros og Faust. Så det er en bog med meget tankegods, men også en elementært spændende bog med interessante skildringer, af såvel Marcos virkelige liv som hans fiktive. Måske er Marco som Cervantes’ Don Quijote en mand, der af skæbnen er udset til at leve et gråt og trist liv, men som i halvtredsårsalderen siger ”nej” og skaber sig et fiktivt heroisk liv. Samtidig rammer bogen os alle. Fortæller vi ikke alle en mere glorværdig historie om vores liv, end det måske faktisk kan bære, og gælder det ikke også i høj grad nationer, at de omskriver og glorificerer deres historie. Her er som sagt tankestof og spændende læsning.

 

Katixa Aguirre

(Vitoria-Gasteiz, 1981) debuterede i baskisk litteratur i 2007 med novellesamlingen Sua Falta Zaigu, som blev fulgt op af Habitat i 2009. Efter flere udgivelser henvendt til børn og unge udgav hun i 2015 sin første roman, der hermed foreligger i dansk oversættelse: Mens vi venter på opklaring. Hun er ph.d. i audiovisuel kommunikation og underviser ved Universidad del País Vasco, Spanien. Mens vi venter på opklaring: Et ungt par, Ulia og Gustavo, kører rundt i Baskerlandet. Hun vil vise ham sin fødeegn. De vælger de mindre befærdede veje og tager den med ro, drikker hvidvin i maleriske havnebyer, besøger slagmarker fra romertiden og lejer sig ind på hoteller, der tilstræber en rolig, landlig stemning. Men fortiden forfølger dem: en kærlighedshistorie, der begyndte med begivenhederne i Vitoria den 3. marts 1976 og fortsatte blandt flygtninge i det franske Baskerland, med bomber, fængselsbesøg og sultestrejker. Og mens Ulia forsøger at fortælle Gustavo om denne historie fra fortiden, er hun optaget af en anden skæbne: den engelske komponist Benjamin Britten, som hun er ved at skrive doktordisputats om: homoseksuel, pacifist, en kort tid far til en baskisk flygtningedreng i England, verdensborger, som tog afstand fra krigen, og hvis liv for altid skulle forblive mærket af hans pacifisme. Samtidig er romanen en kærlighedshistorie og et nutidigt sommerbillede af Baskerlandet.

Please follow and like us: