Social Mambo’s Ritmo Caliente (Cu/Dk)

Dato

26/02/2016

Klokken

20.00

Pris

150

Pris med medlemskort

Social Mambo er en kvartet der spiller Latin Jazz med vibrafonen som hovedinstrument. Det er svært at omtale gruppen uden at trække tråde til den amerikanske vibrafonist Cal Tjader, som meget af gruppens materiale er hentet fra. Hr Tjader lavede i 50’erne og 60’erne flere lp’er som var en forbilledlig blanding af iørefaldende melodier og rytmer der grundswingede, spillet af nogle af Cubas bedste percussionister. Social Mambo har taget denne lyd og dette repertoire og har opdateret det og de gør det MINDST lige så godt som forbillederne. Musikerne i Social Mambo er simpelthen den bedste cubanske rytmegruppe der er til at opdrive i Europa, sammen med det helt overdrevne vibrafontalent Morten Grønvad. Supergroovy latinjazz. Cal Tjader vil rotere af lykke i sin grav.

Morten Grønvad: vibrafon, Yasser Pino (Cu): bas, Yohan Ramon (Cu): timbales, Eliel Lazo (Cu): congas og vokal.

Billetter i forsalg i butikken eller reservation på 33125512