Sarodspiller Ranajit Sengupta

Dato

14/09/2015

Klokken

18.30

Pris

90

Pris med medlemskort

70

Nu er der mulighed for at genhøre sarodspilleren Ranajit Sengupta, en af Indiens mest kendte sarodspillere og regnet som arvtageren efter Ustad Ali Akbar Khan. Ranajits spillestil har nemlig samme lyriske åre som den nu afdøde mester Ali Akbar Khan og Ranajit er også blevet kaldt indisk musiks nye ambassadør i vesten.

Ranajit besøgte Danmark i Indisk Musikforenings regi så tidligt som i 90’erne så det har været muligt at følge hans musikalske udvikling. Han forstår at holde sin klassiske musiktradition ren i sin spillestil og ragafortolkning, men formår desuden at spille fusionsmusik med vestlige musikere. Ranajit er elev af Ustad Dyanish Khan og Ustad Assish Khan fra maihar gharananen. Han er M.A. i musik fra Rabindra Bharati Univesity i Calcutta og som voksen har han ofte taget undervisning hos Ustad Ali Akbar Khan. Han har gjort sig gældende som både scenekunstner og komponist og er Top Grade Artist i All India Radio and Television. Han har vundet priser i mange vigtige musikkonkurrencer og har været gæsteforelæser ved forskellige Europæiske læreanstalter. Ranajit er Fellow of the Ministry of Culture i Indien og har fået ærestitlen Pandit. Han har drevet turnevirksomhed i Europa de sidste tyve år og har en lang række cd-udgivelser bag sig.

Ranajit vil på aftenen blive akkompagneret af det herboende unge stortalent på tablas, dansk-afghaneren Mirwais Fedai.

Billetter i forsalg i butikken eller reservation på 33125512