Oud virtuos’en Bilal Irshed Trio (PAL/DK/CU)

Dato

09/07/2015

Klokken

19.00

Pris

120,-

Pris med medlemskort

Bilal Irshed er en herboende palæstinensisk komponist og oud-virtuos, der er bredt anerkendt som en af de fremmeste fortolkere af den klassisk orienterede del af traditionel mellemøstlig musik. Flere vil kende ham fra etablerede grupper som Middle East Peace Orchestra og Fatma Zidan Group.

Bilal’s Trio består, foruden Bilal selv, af den danske bassist Rasmus Møldrup og den herboende cubanske perkussionist Yohan Ramon. Trioen er en hyldest til oud’en og instrumentets varme nærmest meditative lyd. Ved at kombinere denne lyd med cubansk perkussion og dansk/nordisk jazzfeeling bliver oud’en sat ind i en mere interessant og nutidig sammenhæng. Musikken består således både af moderne original-kompositioner og nyarrangementer af traditionel mellemøstlig musik. Gruppen har netop indspillet en ny cd som vi skal høre materiale fra. Ensemblet har nu flere år på bagen, er godt sammenspillede, har udgivet flere cd’er og har stor koncerterfaring. Tag med på en rejse ind i den mellemøstlige musiks, historie og skønhed.

Billetter i forsalg i butikken eller reservation på 33125512