Orfeus Balkan Ensemble (Dk/Bul)

Dato

12/02/2016

Klokken

20.00

Pris

100

Pris med medlemskort

Balkan – og ikke mindst Bulgarien – er kendt i hele verden for sin fantastiske musiktradition. Musik, der er nuanceret, ekvilibristisk, kompleks, og sprudlende melodisk, med en smittende energi og stor emotionel dybde.

Orfeus Balkan Ensemble er det første band i DK, der spiller denne musik med en virtuositet og autencitet der kan måle sig med ensembler på Balkan. Gruppen består af Filip Filipov på tapan, harmonika og keyboard, Enis Ahmet på tambura og tapan og Adam Ørvad på harmonika.

Filip og Enis er erfarne bulgarske musikere og Adam har spillet balkanmusik næsten hele sit liv. De tre ekvilibrister på 4-5 forskellige instrumenter, vil præsentere deres repertoire af virtuos bulgarsk folkemusik – såvel mere traditionel som moderne med egne nyskrevne numre.

En af de store inspirationskilder i den nyere bulgarske folkemusik er jazzen. Tranquebar har engageret ensemblet til en koncert under vinterjazz-festivalen, og gruppen har til lejligheden lovet at lægge vægt på den improviserende del af repertoiret. Bulgarsk folkemusik er som jazz fuld af frie soloafsnit – med den forskel, at her kan soloen være i 5, 7, 9, 11, 13, 18…foruden i 2/4 – hvilket selvfølgelig udvider mulighederne lidt! På denne koncert begiver musikerne sig et par skridt længere ud i grænselandet mellem folkemusik og jazz: folkjazzen. Som krydderi imellem instrumentalnumrene medbringer ensemblet, hvis faste sangerinde er udenlands, 2 gæste-vokalsolister til et fortolke Bulgariens berømte sangtradition

Billetter i forsalg i butikken eller reservation på 33125512