Morten Hesseldahl om nationalisme, had og ondskab

Dato

24/09/2015

Klokken

18.30

Pris

50,-

Pris med medlemskort

Fri entré for medlemmer af Tranquebar & Europabevægelsen

Europabevægelsen inviterer i samarbejde med Tranquebar til forfatteraften med Morten Hesseldahl, som i 2007 vandt Dansk Kriminalakademis pris for årets bedste spændingsroman.  

BLODET FRA SOLSORTESLETTEN er en spændingsroman om dødsensfarlig nationalisme og om den ondskab, der nogle gange ligner det, den er, mens den andre gange gemmer sig bag et venligt smil.

En usædvanlig indbrudstyv træder en sen aften ind i en lejlighed i København. En mand ligger bundet til en seng og er ved at forbløde.Et andet sted i byen er livet ved at smuldre for en enlig mor, der uforvarende kommer tæt på et aldrig bilagt fjendskab, som krigen i det tidligere Jugoslavien har bragt med sig til Danmark. Også hendes selvbevidste datter, der hellere vil spille musik sammen med en hårdt drikkende rocklegende end tilbringe tiden i selskab med jævnaldrende kammerater, bliver trukket ind i et kaos af blod og hævn, der rækker mange år tilbage i tiden.

Morten Hesseldahl går efterfølgende i dialog med publikum