JENS ANDERSEN om bogen ET LIV MED LEGO – UDSOLGT

Dato

28/09/2021

Klokken

19:00 / dør og bar åbner 18:30

Pris

50

Pris med medlemskort

0

For første gang nogensinde er der udkommet en bog om LEGO Koncernens og slægten Kirk Kristiansens fascinerende historie gennem 100 år, som familien selv medvirker i.
Bogen ET LIV MED LEGO er skrevet af Jens Andersen; kendt for sine biografier om bl.a. Kim Larsen, Kronprins Frederik og Astrid Lindgren, og er en eventyrlig fortælling om verdens største legetøjsproducent. Den begynder i 1916, da Ole Kirk Christiansen slår sig ned som snedker i Billund på den jyske hede, og følger slægten og virksomheden i et til tider dramatisk forløb frem til i dag, hvor LEGO brandet er et af de mest elskede på kloden.
Jens Andersen: ”Jeg er født i 1955, samme år Kjelds far lancerede sin geniale idé om et system af legetøj, der var grænseløst, både som legemateriale og som forretningsidé. LEGO er for mig et eventyr om to så væsensforskellige størrelser som ’erhvervsliv’ og ’legekultur’, det handler om en dansk ejerfamilie i fire generationer med passion for og ambition om at gøre noget særligt for børn i hele verden gennem leg. Det eventyr har jeg gerne villet fortælle med familiens egen stemme.”
Værket er gennemillustreret og bygger på halvandet års studier i LEGO Koncernens historiske samling og arkiv i Billund. Som fortælling er den også blevet til på grundlag af månedlige møder og samtaler gennem halvandet år med Kjeld Kirk Kristiansen, der gennem hele bogen uddyber og kommenterer sit eget og sin slægts liv med LEGO.
Vi har været heldige at få Jens Andersen til at komme her i Tranquebar og fortælle om bogen.
Det sker tirsdag den 28. september klokken 19. Dør og bar åbner 18:30.
Entré DKK 50. Medlemmer af Tranquebar har gratis adgang (husk at anvende din kode ved bestilling af medlemsbillet).

 

BILLET HER