Eske Willerslev genopliver fortiden UDSOLGT

Dato

21/04/2015

Klokken

19.00

Pris

50,-

Pris med medlemskort

Fri entré med medlemskort

En tur tilbage til barndommens ødegård i Sverige danner bogens ramme. Her beretter Eske Willerslev for videnskabsjournalisten Kristoffer Frøkjær om sin mærkværdige opvækst, der har formet ham som forsker. Bl.a. om, hvordan han som 13-årig af faderen blev tvunget til de vildeste strabadser inkl. tobaksrygning  for at blive en rigtig mand. Om hvordan han 10 år senere forsøger sig som pelsjæger i Sibirien og ender med at flygte fra den russiske mafia. Og mange andre lige så hårrejsende oplevelser. Undervejs i beretningerne drejer Kristoffer Frøkjær elegant historien over på selve forskningen og forklarer, hvorfor det, Eske Willerslev har gjort, er så svært og så banebrydende. Og så præsenteres en række af de mest slående resultater. F.eks. den om, hvordan analyse af noget 100 år gammelt aboriginerhår førte til nyfortolkning af historien om menneskets exodus fra Afrika for omkring 50.000 år siden. Og den om, hvordan det lykkedes at forbedre rekorden i analyse af gammelt arvemateriale fra 70.000 år til 700.000 år. I denne bog møder den geniale, kompromiløse, fremfusende og meget underholdende forsker videnskabsjournalisten, der er i stand til at skære ind til forskningsresultaternes kerne og fremlægge dem for læseren, så det hele står lysende klart – og enormt spændende