Elskede Huse – om fredede huse i Danmark

Dato
05/09/2019
Klokken
19.00
Pris
Billet á 50,- gennem billetto.dk
Pris med medlemskort
Medlemsbillet gennem billetto.dk ved brug af kode
Alle der passer på vores fredede bygninger – og dem er der omkring 9.000 af i Danmark – fortjener i virkeligheden at blive fejret og bygningerne vist frem,så alle kan fornemme, at det at forstå vores umistelige bygningsværdier går på tværs af historien, selvom skønheden skifter udtryk gennem tiderne.
Med Elskede huse viser fotograf Susten Bonnén og forfatter Louise Svanholm 45 ’nye’ gamle bygninger. Hovedmotivet er det særlige samspil, der er mellem de historiske bygninger og æstetikken som en sanseligerfaring, der styrker vores fornemmelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.
Elskede huse er bind 2 om den danske kulturarv set gennem vores fredede bygninger. Bogen hylder de mennesker, der bruger deres liv på at vedligeholde og bevare vores bygningskultur på en sådan måde, at husene får nye funktioner og muligheder, der passer til nutiden og det omgivende samfund.
Bind 1: De bevarer Danmark – kærlighed til fredede huse udkom i 2014.