Egeekspeditioner – udforskning af ældgamle eksistenser

Dato

17/11/2015

Klokken

19.00

Pris

50,-

Pris med medlemskort

Fri entré med medlemskort

De er landets ældste levende eksistenser. Komplekse biologiske unikummer og hjem for både sjældne insekter og overnaturlige væsner. De graver deres rødder dybt ned i vores kulturarv og folkesjæl og sætter vores egen tid i verden i perspektiv. Danmarks gamle egetræer.

Ind under barken

For snart fem år siden begav forfatteren Jens Blendstrup og kunstneren Ole Lejbach sig ud på det, der skulle vise sig at blive en rejse gennem et stykke dansk kulturarv. Rejsen førte Ole Lejbach og Jens Blendstrup ind under barken på de danske ege og gav dem mulighed for at skildre de ældgamle eges knortede eksistens. I store blyantstegninger har Ole Lejbach indfanget dramaet i egetræernes stammer og grene, og Jens Blendstrup har med stor uforudsigelighed, humor og dybde pustet liv og personlighed i hvert af de i alt næsten 60 træer.

Ældgamle personligheder

Med navne som Miss Møhge Egen, Brændte Ole og Danseegen er der tale om ældgamle personligheder, som Jens Blendstrup har udfoldet og levendgjort i sine tekster.