Clara Bryld

Dato

21/10/2016

Klokken

20:00 - Dør og bar åbner klokken 19:00.

Pris

120,- Billetter købes via Billetto.dk

Pris med medlemskort

“En af de mest talentfulde og snurrige nye stemmer tilhører Clara Bryld”, skrev Kim Skotte i Politiken, da han i 2011 belønnede Claras debutalbum ”On your wall” med 4 hjerter. Udover at modtage flere flotte anmeldelser blev “On your wall”, der i øvrigt er indspillet og produceret af sangerinden selv, også nomineret til en DMA Jazz i kategorien Årets Cross-over Jazz Udgivelse og tilmed udvalgt som én ud af i alt otte udgivelser, der blev præmieret af Statens Kunstråd i 2011.

Med denne anerkendelse af et udsprunget talent er det selvsagt, at den københavnske sangerinde og sangskriver har brugt de seneste par år på at spille land og rige tyndt med sit band, samtidig med at hun har indspillet sit andet album. Derfor er Clara Bryld i 2016 endnu engang album aktuel, da hun til efteråret udgiver albummet “Time Turbulence”.

Live står musikken som en flot blanding af nye og gamle sange med Claras stærke og nærværende vokal i front. Sangene er alle baseret på personlige oplevelser og historier med et islæt af store følelser såsom melankoli, kærlighed, længselsfuldhed og endda miljøbevidsthed. Musikken spænder over genrer som indiepop, singer/songwriter, soul, jazz og cabaret.

Clara Bryld bakkes op af et håndplukket 4-mands band, der vha. instrumenter som saxofon, klarinet, kor, klaver og guitar bringer det på een gang stærke og sarte udtryk frem i musikken. Alle musikerne i bandet har desuden en selvstændig musikalsk karriere og besidder det højeste musikalske niveau indenfor udøvende rytmisk musik i Danmark.

Udover at have sunget på udgivelser af bl.a. Efterklang, Django Bates, Hannah Scneider og Tobias Trier koncentrerer Clara Bryld sig nu hovedsageligt om sin egen musik samt om sine to sideprojekter med trioen Claire de Lune og med den vietnamesiske pianist Tri Minh.

 

Line up:

Jeppe Højgaard: saxofon, klarinet

Christian Bluhme: guitar

Nina Baun: kor

Cecilie Friedman: kor

Clara Bryld: vokal, klaver

 

Køb billetter her.

Se og hør mere på:

 

www.clarabryld.dk

 

www.soundcloud.com/clara-bryld

 

https://open.spotify.com/artist/6KsQL0rziPB972nv3w3imf

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Please follow and like us: