Carsten Kær’s projekt “Strejf” (Br/Fr/Dk)

Dato

30/10/2015

Klokken

20.00

Pris

150

Pris med medlemskort

Ved Københavs karneval i 2009 inviterede de to brasilianske stjernepercussionister Bernard Aguiar og Gabriel Polycarpo den danske pianist Carsten Kær til at være en del af deres “Late Night Show”. Det var en stor succes og samarbejdet føltes bare rigtigt lige fra starten. Det blev til en lille trio-tur i 2010 hvor materialet hovedsageligt var skrevet af den brasilianske guitarist og pianist Egberto Gismonti som har været en stor inspiration for de involverede.

I 2012 blev trioen så udvidet med den franske bassist Brice Soniano og følelsen af at være et band bredte sig, fordi medens kvartetten turnerede udviklede der sig blandt medlemmerne et varmt venskab med en nærmest uforklarlig indforståethed som også resulterede i at der begyndte at komme eget materiale til.

Cd’en A Beleza Que Se Teve blev så indspillet i 2013. Det meste af materialet skrevet af Carsten, men med kompositoriske bidrag fra alle i bandet. Blev udgivet i 2014 i forbindelse med en lille turné i efteråret. Nu i oktober 2015 er Strejf på en større turné som bringer dem forbi Tranquebar.

Gismonti’s åbne, varme og ekvilibristiske univers er stadig det gennemgående i musikken, men nu er der også spundet tråde til nordisk lyrik, free jazz, fransk troubadur musik og brasiliansk funk, det hele bundet sammen af den unikke lyd og et til tider nærmest telepatisk sammenspil.

Billetter i forsalg i butikken, reservation på 33125512