Bjarke Falgren Quartet

Dato

08/10/2021

Klokken

20:00 / dør og bar åbner klokken 19

Pris

200

Pris med medlemskort

150

“Mange fremhæver den prisvindende og 4- dobbelte grammyvinder Bjarke Falgren, som en spillemand der som få, kan få sin 300 år gamle sigøjnerviolin til nærmest at tale. Og som få kan bringe smil og følelser frem med sit udtryksfulde spil. Svend Asmussen betragtede derfor også Bjarke som sin naturlige arvtager og bestemte, at Bjarke som den første skulle modtage “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017”.

I maj 2021 udkom debutalbummet Origin med hans egen kvartet bestående af nogle af Skandinaviens ypperste musikere: Janus Templeton(trommer), Morten Lundsby(kontrabas) og Henrik Hallberg(guitar), og det er netop denne kvartet, Tranquebar har inviteret indenfor til en forrygende oktoberaften.

Sammen forløser kvartetten på bedste vis Bjarkes originale kompositioner med en rejse rundt i hele følelsesregistret. Fra det lyriske og melodiøse, til det virtuose, legende og rå-swingende udtryk. Musikken tager udgangspunkt i jazzen og er krydret med elementer fra en verden af musik, herunder bl.a. folkemusikken, brasilianske rytmer og den klassiske musik. Med Bjarke Falgren Quartet er der garanteret en passioneret, bevægende, nærværende og swingende koncertoplevelse fra øverste hylde.

Bjarke Falgren: Violin

Janus Templeton: Trommer

Morten Lundsby: Kontrabas

Henrik Hallberg: Guitar

—–

Entré DKK 200 / medlemspris DKK 150

Dør og bar åbner klokken 19:00

Billet via billetto lige HER. Er du medlem, anvender du din kode ved bestilling af medlemsbillet.