AFLYST Martin Sueds Kvartet

Dato
10/09/2020
Klokken
20:00 Dør og bar åbner klokken 19:00
Pris
Billet á 200,- gennem billetto.dk
Pris med medlemskort
150,- gennem billetto.dk ved brug af medlemskoden
Kvartetten inviterer på en musikalsk lystvandring gennem
argentinsk folklore, tango nuevo og nordisk jazz.
Fra moderne kompositionsmusik inspireret af tango nuevo til referencer, klange og rytmer fra jazz og rock.
I centrum er den virtuose bandoneonspiller Martin Sued som pt. er gæsteprofessor ved konservatoriet i Paris og regnes for en af Buenos Aires bedste på bandoneon. Hans musik favner traditionen fra Astor Piazzolla og Dino Saluzzi, og samtidigt afsøger den nye musikalske horisonter. Martin Sued bestrider sit instrument med stor fantasi, teknisk overskud og fængende dynamik i sit spil.
Martin får lydhørt med- og modspil af Pernille Bévort, Morten
Ankarfeldt og Ulrik Bisgaard – musikere der alle bevæger sig
hjemmevant i feltet mellem verdensmusik og jazz.
Line up
Martin Sued: bandoneon
Pernille Bévort: saxofon
Morten Ankarfeldt: kontrabas
Ulrik Bisgaard: trommer