Azulejos- andalusisk jødisk folkemusiktradition

Dato

10/07/2019

Klokken

20:00

Pris

Billet á 130 gennem billetto.dk

Pris med medlemskort

Bestil billet her

Jael Nordbek Azoulay: vokal
Dalia Faitelson: guitar, backingvokal, arrangør
Lisbeth Diers: perkussion

Azulejos er en ny konstellation bestående af topprofessionelle musikere, som gennem gruppens egne arrangementer giver et moderne udtryk til dramatiske og poetiske sange fra andalusisk jødisk folkemusiktradition.
De synges på sproget ladino (jødisk spansk) og gruppens lyd afspejler medlemmernes
baggrunde i jazz/folk.

Musikken krydres også med orientalske toner og et ekko af flamenco.
I maurernes Andalusien havde jøderne stor social og kulturel indflydelse. Men da landet blev kristnet i 1492, måtte de konvertere eller flygte.

Ladinomusikken har bevaret et folks historier og kendskabet til et truet sprog, som nu kun tales af ganske få.
Teksterne fortæller om et liv i eksil, en ondskabsfuld søster, en menneskelig kamel, et
hittebarns vrede og forpurret kærlighed.
Azulejos er det eneste orkester, som spiller ladino i Danmark – internationalt har genren fået en renæssance i de seneste år.
Trioens medlemmer har turneret verden tynd, har blandt andet modtaget en jazz grammy og har været nomineret til utallige priser som Danish Music Awards (DMA) Jazz og World og Årets Komponistpris.

Som et ekko af en vandring fra Spanien til det Ottomanske rige og Nordafrika skabes en personlig og inderliggjort version af verdslige jødiske sange, som tager publikum med på en rejse i små og store følelsers landskaber.

Please follow and like us: