En kvinde flytter til Husum, så børnene kan få græs under fødderne. Ovre på boldbanerne driver en engel omkring i sin hættetrøje, og på Esthers legeplads samles forældrene og spiser mudderkager. Der er livsfarlige svingparaboler, afbrudte samlejer og uventede besøg fra Pakistan.

Man må spørge sig selv, om det er risikoen værd at gå med bare fødder i Netto, og hvor man befinder sig i livets store kredsløb. Når man nærmer sig de fyrre, bliver det helt tydeligt. Man har et ansvar, selv om det kan være uklart, hvad det går ud på.

Nogle drømmer om et pizzeria, mens andre bare gerne vil have en fast indtægt. Ansøgningerne hober sig op, fodboldene flyver, og troldpilen synger under himlen over Husum. 

Et brusende overflødighedshorn om kunstnerisk skaben, musik, venskaber og kærlighed, fra 70'erne til i dag, fra Gøteborg over Rom til New York. 

Lydia Sandgren har med Artens overlevelse begået et mesterværk med den svære opfølger til hendes succesrige debut, Samlede værker. Udkommet til blændende anmeldelser i Sverige, var den nomineret til den prestigefyldte Augustpris i 2025.
Efterår 2021: Karl Hillberg er i trediverne, gymnasielærer og med én enkelt roman bag sig, da han modtager en højst uventet anmodning. Alice Viera, enke efter den store italienske orkesterdirigent, Enzo Viera, ønsker at hyre Karl til at skrive sin berømte mands biografi. Karl er mildest talt overrasket, men ramt af en livskrise rejser han til Rom, hvor Alicia med behersket elegance tager imod ham i sin villa.

Karl får adgang til samtlige arkiver fra den store mester, mod kravet om at skrive den ultimative biografi, og inden længe bliver han opslugt af et feteret og mystisk liv i musikkens tjeneste.
Men hvem tjener Karl egentlig ved at skrive historien om den geniale mester? Snart begynder han også at fornemme konkurrence fra en anden skribent, en der lader til hele tiden at være et skridt foran.
Artens overlevelse er en underholdende, livskraftig og kalejdoskopisk roman om kunst, dannelse og kærlighed - og de historier vi opfinder for at bemestre livet.

Odysséen er fortællingen om en helt på rejse, men det er også fortællingen om menneskets kamp for at overleve gennem kløgt, håndværk og forestillingsevne – om evnen til at bygge fartøjer, skabe historier og tænke længere frem end horisonten.

På vej hjem fra krigen i Troja krydser Odysseus et hav fuldt af storme, guder, uhyrer og mennesker, der har glemt respekten for både naturen og hinanden.

I Otto Gelsteds smukke og jordnære prosagendigtning i romanform fremstår Homers klassiker som en levende beretning om havet som både forbindelse og afgrund. Her bliver mødet med kykloper, sirener og guddommelige kræfter også et spejl på menneskets egen blindhed, overmod og længsel efter magt. Odysseus overlever ikke, fordi han er stærkest, men fordi han forstår værdien af list, erfaring og fortællingens kraft.

Tusinder af år efter sin tilblivelse taler Odysséen stadig direkte til os og ind i vores tid: en verden præget af teknologisk fremdrift, rastløshed og mennesker, der risikerer at miste forbindelsen til naturen, historien og hinanden.

Og midt i stormene står spørgsmålet tilbage: Hvad sker der med et samfund, der glemmer at lytte til fortidens fortællinger?

Forord af Peder Frederik Jensen. Oversat af Otto Gelsted. Illustrator: Stathis Tsemberlidis

Tre millioner solgte eksemplarer af Enkelt vidner om, at Yotam Ottolenghis vision om ubesværet madlavning har ramt en nerve hos madentusiaster verden over. Nu er han klar med Mere enkelt – en bog, der forfølger den samme filosofi og inviterer dig til at gøre køkkenet til et fristed frem for en stressfaktor.

For Ottolenghi handler det om at skabe plads til ro og nydelse. Som han selv formulerer det: "Vi ønskede at skabe et rum, der giver folk mulighed for at slappe lidt mere af i køkkenet, at bruge det spisekammer, de allerede har opbygget, og den viden, de allerede besidder."

Med 135 nye opskrifter spændende fra morgenmad til dessert giver Mere enkelt rigeligt at gå i gang med. Opskrifterne er bygget op om tre enkle principper: de er klar på ca. 30 minutter, tilberedes i én gryde eller kan forberedes i god tid. Resultatet er mad med den karakteristiske Ottolenghi-intensitet – krydret med za'atar, tahini, harissa og hvidløg – der fungerer lige så godt til en stille hverdagsaften som til et selskab.

Manden der fik vinger er en fortælling om identitet, arv og frihed og om en usædvanlig mand, der ikke blot studerede fugle, men forsøgte at give sig selv og verden vinger.

Manden der fik vinger er en biografisk roman om den selvlærte kunstner og fugleforsker Gerhard Heilmann (1859-1946). Allerede som barn er Gerhard draget af fuglenes verden. Han er udset til at overtage familiens apotek i Skælskør, men han følger sit hjerte og bliver i stedet kunstner og kongelig porcelænsmaler. Han tegner samtlige fuglearter til storværket Danmarks Fugleliv, illustrerer pengesedler for Nationalbanken og repræsenterer Danmark på Verdensudstillingen i Paris i 1900 sammen med P.S. Krøyer og Vilhelm Hammershøi. Og i 1926 skaber han det afgørende bevis for fuglenes oprindelse: Han tegner fuglenes forfader.

Men mens udlandet hylder hans banebrydende forskning, kæmper han for anerkendelse i sit hjemland. For Gerhard lever som queer i en tid, hvor homoseksualitet kan føre til social udstødelse. Med sin butler som livsledsager og tre plejebørn under sine vinger skaber han en alternativ familie i en balancegang mellem skaberkraft, tvivl og ukuelig vilje.

Feminist - Fortællinger om frihed fra Den Franske Revolution til MeToo

Feminist er Elisabeth Møller Jensens forsøg på at forstå, hvad det er, der har drevet hendes læsning, hendes eget liv og den feminisme, som med årene kun er blevet en stærkere overbevisning og drivkraft. Bogen er en kalejdoskopisk fremstilling af litteratur, køn og strømninger i samfundet – set og oplevet af en garvet læser, forsker, debattør og feministisk frontkæmper. Hendes fremstilling af de tre feministiske bølger giver nye perspektiver på kvindeliv og -kamp fra starten af 1800-tallet til i dag – krydsklippet med egne erindringer. 

En mesterlig meditation over hukommelse, teknologi og forældreskab skrevet af en af USA’s førende samtidsforfattere. I sin intelligente og gribende roman undersøger Ben Lerner, hvad det vil sige at være søn, far og medmenneske i en verden i opbrud.   

En forfatter vender tilbage til den by, hvor han gik på college, for at interviewe sin 90-årige mentor, Thomas. Men kort inden interviewet taber han sin telefon i håndvasken på hotelværelset, og han ankommer til Thomas’ hus uden noget at optage samtalen med – et faktum han af uforklarlige årsager ikke kan få sig selv til at indrømme. 
Ud af dette drømmelignende scenarie udfolder der sig en indsigtsfuld refleksion over de teknologier, der beriger og forarmer vores forbindelse til hinanden, og som fastholder og udvisker vores minder – og en bevægende undersøgelse af de relationer, der gør os til dem, vi er.  

Martin Krasniks essay om vores tids store opgør efter terrorangrebet 11. september 2001 - om 25 års krige, terror, magtkampe og om den afgørende kamp for at forstå, hvilken frihed vi forsvarer.

11. september 2001 blev Martin Krasnik voksen - to gange. Hans verdensbillede styrtede i grus sammen med tvillingetårnene i New York. Og han fik sit første barn.

I et personligt essay fortæller han om en tid, hvor det er blevet klart, at vi ikke kan tage friheden for givet. Det liberale demokratis modstandere er presset af totalitære kræfter fra alle sider. Og vi er i Vesten ikke enige om, hvad vi forsvarer.

Med afsæt i 25 års dramatiske verdensbegivenheder tegner Krasnik et portræt af et opgør, der både er langt voldsommere og mere kompliceret, end han selv troede: Fra terrorens chokbølger og krigene i Mellemøsten og Ukraine til det indre pres på det liberale demokrati i USA og Europa undersøger han, hvordan selve forestillingen om frihed bliver udfordret. Modstanden mod frihed findes overalt, også i os selv. Martin Krasnik stiller spørgsmålet: Hvad mener vi, når vi siger, vi skal kæmpe for friheden? Hvilken frihed? Og hvis frihed?

En skarp, aktuel og vedkommende bog om den tid, vi lever i. Om mod, tvivl og det ansvar, der følger med at være et frit menneske.

Deborah Levy er tilbage med ny roman. Fortælleren er rejst til Paris for at skrive en biografi om Gertrude Stein - den store amerikanske avantgardeforfatter, der slog sig ned i Paris og var ven med både Picasso og Hemingway. Men Steins egen radikale prosa blander sig og afsporer projektet. I stedet strejfer hun omkring i Paris med sine nye veninder: Eva med det blændende blik, der er kunstner og lever i et langdistanceægteskab, og finanskvinden Fanny, der er viklet ind i hele tre kærlighedsforhold. Sammen laver de mad, læser og diskuterer til langt ud på natten.

Mit år i Paris med Gertrude Stein er en legende og kosmopolitisk roman om, hvordan vi skaber os selv, og en meditation over venskab, begær og det at leve sammen med andre. Men bogen er også et inspirerende portræt af Stein selv. En forfatter, der frygtløst eksperimenterede med en ny måde at leve på, og som kæmpede sig fri af det 19. århundrede for at opfinde en helt ny måde at anskue verden på.