Torsdag den 3. september indtager Rune Lykkeberg scenen for at fortælle om sin nyeste bog, Venlighed er et værn mod fascisme.Bogen består af interviews med nogle af tidens allerstørste intellektuelle, som for eksempel Naomi Klein og Giuliano da Empoli, og handler om veje frem til fred og om hvordan man kan se konstruktivt på vor tids store konflikter. Som Lykkeberg selv skriver, lever vi lige nu i svære og uoverskuelige tider – men vi lever også i en intellektuel guldalder og en lidenskabeligt mobiliseret periode.
Hvordan vi så skal tænke om det hele, og hvilke slags handlinger man kan lægge for dagen, så vi opnår en fredeligere verden, det kan Lykkeberg om nogen nok forklare os. Men kender vi ham ret kommer vi nok også vidt omkring, til både amerikansk økonomisk politologi og sci fi-forfatteres tanker om den grønne omstilling, før vi når frem til løsningen.
Vi glæder os til at blive klogere på venlighed, facisme og den fortsat forandrende verdensorden sammen med jer!
En billet koster 50 kr og kan købes her. Arrangementet er desværre udsolgt.
Dørene åbner 18.30, og Lykkeberg går på scenen klokken 19.