I år har vi inviteret en international gæst til kulturnatten. Nemlig Edward Chisholm, forfatter til bogen 'A Waiter In Paris'. Det er - voila - en bog om livet som tjener i Paris. Bogen giver unik adgang til en underverden, der ellers er gemt væk bag lukkede køkkendøre, og beretter om det hektiske liv som kokke, tjenere og restauratører gennemlever under overfladen på en af verdens mest ikoniske byer.
Som tjener i Paris levede Edward i en verden af umenneskelige arbejdstimer og stjålne øjeblikke med søvn, og klarede sig på kaffe, tør baguette og cigaretter, ofte under sadistiske chefer, med en løn så lav, at han kæmpede med sine kolleger om de få drikkepenge.
Det er fysisk krævende, ofte ydmygende og utroligt konkurrencepræget. Men det gør ikke noget, for du er i Paris, universets centrum, og der er ingen andre steder, du hellere vil være i verden.
Til at dele ud af erfaringer fra restaurationsbranchen i både Danmark, Bolivia og Spanien får Edward selskab af køkkenchef og restauratør Kamilla Seidler. Seidler er ejer og driver af restaurant Lola i København og tidligere køkkenchef på Gusto i La Paz, Bolivia, som er en af Sydamerikas 50 bedste restauranter. Samtalen vil blive modereret af madjournalist Sara Brink Larsen.
Køb bogen A Waiter in Paris her.
Samtalen starter kl. 20.00. Kom i god tid for sikre dig en plads. Der skal vises kulturpas ved indgangen – og det er først til mølle, indtil vi har fyldt butikken.
Vi holder butikken åbent hele aftenen.
Vi glæder os til at byde jer indenfor til en samtale, der for alvor vil åbne døren til køkkenet og gøre os en hel del klogere på madens verden.