Tilbage til Alle begivenheder

At skrive i en krisetid – Christina Hesselholdt i samtale med Lea Fløe

  • Tranquebar 14 Borgergade København, , 1300 Denmark (kort)

Christina Hesselholdt bliver den 1. maj igen aktuel med en ny roman - Passion i voks. Mandag den 18. maj har vi inviteret Christina forbi til en samtale om sin nye bog og om at skrive i en krisetid. Samtalen vil blive modereret af litteraturformidler Lea Fløe Christensen.

Passion i voks er en unik fortælling om kærlighedens kompleksitet, (u)mulige katastrofer, Johannes’ åbenbaring, og kampen for overlevelse i en verden, hvor det uventede træder frem. Med en blanding af humor og magiske elementer undersøger romanen, hvordan man kan skrive i en krisetid, som den vi lever i lige nu. Bogen udfordrer vores katastrofetænkning både i forhold til kollektive og eksistentielle kriser. Hvilken kraft har vores forestillingevne til at forandre og skabe? Både til at skabe luftkasteller og frygt; men i den grad også til at skabe bevægelse og forandring.

Bogen er en fortsættelse af fortællingen om søskendeparret Mikael og Gustava - den kan læses både som et glædeligt gensyn med de særegne karakterer eller som et selvstændigt nyt bekendtskab.

Hesselholdt vil være i samtale med Lea Fløe Christensen. Fløe er litteraturformidler, litterat og forfatter. Hun arbejder bl.a. på Krogerup Højskole og Brøg Litteraturbar, holder foredrag og underviser. I 2025 udkom hendes bog En mand med en ged på side 251’ om læsekrise, læsesmag, læseliv og læsesnak

Det praktiske:

En billet koster 80 kroner og kan købes her.

Dørene åbner kl 18.30. Samtalen vil foregå fra kl 19-20.

Passion i voks udkommer den 1/5. Du kan forudbestille bogen på vores hjemmeside her.

Forrige
Forrige
12. maj

Steffen Kretz: I Orkanens Øje - UDSOLGT

Næste
Næste
29. maj

Feministisk klassikersalon: Lucia Odoom og Caroline Albertine Minor om Tove Ditlevsens Gift