Tilbage til Alle begivenheder

KRITISK DEBAT OM LANDBRUGET

  • Tranquebar 14 Borgergade København, , 1300 Denmark (kort)

’Det blinde øje’ af Mathilde Walter Clark er ikke alene en bog om mink, men også en refleksion over hvordan vi driver vores landbrug i Danmark. En kritisk roman, hvor forfatteren overvejer, om opdræt af forbrugsdyr overhovedet er etisk forsvarligt. Temaer vi gerne vil uddybe i Tranquebar. Derfor har vi inviteret forfatteren og Rasmus Willig, sociolog, kritiker og forstander for Suhrs Højskole til en samtale i boghandlen om romanen, landbruget og fremtidens produktionsmuligheder i nutidens politiske kontekst. Det foregår den 13.11.2023 klokken 19 – 20.30.

’Det blinde øje’ købes her, i boghandlen og det er også muligt at få en personlig hilsen i bogen til arrangementet.

Pris 50.-

Billetter købes på Billetto

Det blinde øje –Mathilde Walter Clark
280,00 kr.

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier

Forrige
Forrige
9. november

OM UNGDOMMENS VILDFARELSE OG MORMORS OMFAVNELSE

Næste
Næste
16. november

GJØA TRAVEL REJSEFOREDRAG OM ANDALUSIEN