Ministeriet for den ypperste lykke

Pris

300,-

Pris med medlemskort

270,-

Tyve år efter den mesterlige De små tings gud er Arundhati Roy tilbage med en ny storslået roman. Ministeriet for den ypperste lykke tager os med på en rejse tværs over det store indiske subkontinent. Fra Delhis gamle bydel og den pulserende storby omkring den til den smukke Kashmirdal og skovene i det centrale Indien, hvor krig er fred, og fred er krig, og hvor der indimellem erklæres normaltilstand. På en gravplads uden for Delhis gamle bydel ruller Anjum, som før var Aftab, et tyndslidt persisk tæppe ud mellem to gravsten og gør det til sit hjem. Et sted i Delhi dukker et nyfødt spædbarn op midt på fortovet, helt sort og svøbt i skrald. Og i en lejlighed sidder den gådefulde, men stærke Tilo, der har efterladt et uudsletteligt indtryk på de tre mænd, der elskede hende, heriblandt Musa, hvis skæbne er uløseligt forbundet med Tilos. Ministeriet for den ypperste lykke er en sprudlende fortælling fra det moderne Indien, fuld af egensindige og farverige karakterer. En roman om kærlighed og håb, hvor man mindst venter det og under de mest usandsynlige omstændigheder. Og fra hver side lyser Arundhati Roys mageløse evne som historiefortæller mod os. Pressen skriver: »En sprudlende kalejdoskopisk roman.« – The Guardian »Med sin dybe indsigt i den menneskelige natur, de mindeværdige karakterer og den vidunderlige prosa, har Ministeriet i den grad været værd at vente på.« – Time »Mesterlig og fuld af liv … Roys nye roman udøver sin empatiske magi på betagende vis og får os til at leve med sine hovedpersoner, der nægter at lade sig stigmatisere eller kaste bort.« – O, Oprah Magazine »Storslået, farverig og overbevisende … En kraftfuld skildring af kompleksiteten og mangfoldigheden i det moderne Indien.« – Financial Times »Frygtløs og svimlende smuk – en vild, vidunderlig oprørsk roman … Arundhati Roy er på toppen af sin formåen.« – The Boston Globe »Pragtfuld, spændstig, legende … Roy skriver med en forbløffende livagtighed.« – The New York Times Book Review »Stærk og gribende … Roys nye roman minder os om, hvad fiktionen kan.« – San Francisco Chronicle »Fascinerende … musikalsk og smukt orkestreret.« – The New York Times

Please follow and like us: