Tranquebar for længe siden…

Efter Ove Gjeddes lange og strabadserende rejse fra København over Sri Lanka til den lille fiskerflække på den Sydøstindiske kyst blev kastellet Dansborg hurtigt opført. Gennem de næste 225 år fra 1620 til 1845 var Tranquebar støttepunkt for handel og søfart mellem Danmark og Indien og husede op til et par hundrede danske embedsmænd, handelsmænd og soldater ad gangen.  Besejlingen blev aldrig intensiv. Der ankom højst to skibe fra Danmark om året til den lille by i Bengalen med ca. 3 tusinde indbyggere. Ind i mellem gik der flere år uden nyt fra Danmark. “Når byen havde været isoleret i flere måneder og det begyndte at blive småt med fransk rødvin, papir og medicin, og de få danskere så sig trætte på hinanden, kunne det hænde at det danske kompagniskib en morgen lå på reden. Så kom der liv i byen, de få aviser og blade blev studeret, og nyhederne fra Europa blev diskuteret” Uddrag fra Vore Gamle Tropekolonier bind 6 om Ostindien.