Livets Gang

Den berejste boghandler har sat kursen mod Marokko for at vandre i Atlasbjergene, Elias Canettis fremragende STEMMERNE FRA MARRAKESH fra 1967 vil sætte hende i den rette stemning under de luftbårne timer mod Nordafrika.
Straks efter ankomst sættes kursen mod Imlil hvor muldyret lastes med rejsetasken, som – ud over tandbørste og TUREN GÅR TIL MAROKKO -indeholder to termoflasker, en til myntete og en til koldt øl.
Sidstnævnte indtages efter dagens strabadser og er en ikke uvæsentlig del af boghandlerens vandringsritualer, men bør håndteres diskret i denne del af verden. 
Efter nætter i beskedne bjerghytter venter en smuk og komfortabel Riad i den ene af landets hovedbyer.

Den anden boghandler græder over Merles skæbne i Merete Pryds Helles VI KUNNE ALT. Det var i de samme år, at boghandleren sad på det langhårede lammeskindstæppe og læste De 5, så hun er flyttet direkte ind i romanen og husker med gru, hvordan hun selv var med til at mobbe en pige – UNDSKYLD GITTE.

Den russofile boghandler bringer nye gamle titler til boghandlen, nu er Gaétan Soucys DEN LILLE PIGE DER HOLDT FOR MEGET AF TÆNDSTIKKER en del af repertoiret, og den russofile anfører, at Merete Pryds’ nye er et krybbespil i forhold til de grusomheder, der foregår i denne fransk-canadiske fortælling om et søskendepar, der vokser op alene med deres far. Den uhyggeelskende boghandler kan dog også komme op med en morsom titel: Meg Wolitzers STILLINGEN er hermed anbefalet.

Indkøberen har på messe i Paris sørget for at få indkøbt de håndlavede indiske glaskugler, så den, endnu, unævnelige begivenhed er reddet.
Og endelig, efter utallige besøg i byen, fik hun set Grand Palais’ store glastag indefra. Hun tøver ikke med at udnævne stedet til favorit, tæt fulgt af Bar de la Croix-Rouge, Saint Germain, hvor gedeost smurt tyndt ud over Poilanes brød med et glas Cotes de Provence kan gøre én svimmel af taknemmelighed over livets enkle, men ikke givne glæder. 
Grand Palais blev bygget til Verdensudstillingen i 1900.
Der er en politistation, en skøn restaurantterasse og på taget to bistader, som er en del af projekt “Hvordan lever bier i storbyerne”. Honningen kan købes.
Under første verdenskrig blev Grand Palais brugt som militærhospital og var omkring sidste årtusindeskifte lukket i en lang række år for at blive restaureret.
TUREN GÅR TIL PARIS er udkommet i år og er skrevet af journalist Aske Munck.