En motorcykeltur gennem Rusland til Stillehavet

Dato

23/11/2017

Klokken

19.00

Pris

Billet á 50,- gennem billetto.dk

Pris med medlemskort

Gratis billet ved brug af koden Freuchen gennem billetto.dk

Bestil billet her

Alle kender til Beringstrædet. Det smalle stræde, der adskiller Sibirien og Nordamerika, men de færreste kender historien bag navnet Bering.

Danskeren Vitus Bering blev ansat i den russiske flåde i 1703 under Zar Peter den Store, og i 1725 fik han til opgave at lede Første Kamtjatka Ekspedition fra Skt. Petersborg gennem Rusland og Sibirien til Stillehavet.

Den 12.000 km lange transport foregik på floderne både sommer og vinter, og John Andersens ide var at følge den samme rute og undervejs beskrive byer, landskaber, floder og ikke mindst mennesker.

Bogen er et fascinerende tripelportræt af Vitus Bering, John Andersen og Rusland samt en medrivende fortælling om en utrolig rejse på motorcykel.

John Andersen er arkitekt og mangeårigt medlem af Eventyrernes Klub. Han har roet i kajak rundt om Grønland og gennem Nordvestpassagen samt foretaget mange rejser på motorcykel i det meste af verden, og mange af hans rejser er blevet til bøger.

Please follow and like us: